Andres loft

Når vi begynder at arbejde på at bryde vores eget glasloft, vil vi helt automatisk ramle ind i andres.

Vi viser et billede frem af det fantastiske drømmehus, vi agter at købe - og bliver straks spurgt, om vi har undersøgt, hvad det koster at forsikre et hus med stråtag?

Eller om vi har overvejet, hvor meget der er at gøre rent, og hvor lang tid det tager at slå græsset?

Eller vi fortæller, at vi vil tage springet og starte op som selvstændig og arbejde med det, vi virkelig brænder for (eller gå nye veje i vores eksisterende forretning) - og bliver straks spurgt, om det ikke er lidt for risikabelt?

Om vi overhovedet kan få kunder nok til at leve af det?

Eller endnu værre - hvad vi vil gøre, hvis (underforstået når) vi ikke lykkes med det?

Når vi tillader os selv at tænke STORT og gå med HJERTET, vil vi næsten altid møde modstand hos dem, der (endnu) ikke tør gøre det samme.

Det er ikke bevidst, og det er ALDRIG personligt - vi spejler blot deres egen frygt og ubevidste begrænsende overbevisninger.

Alligevel kan vi opleve det som en invitation og anledning til at kravle tilbage i vores eget lille musehul.

For måske HAR de alligevel ret? Måske ER det for risky? Måske er konkurrencen FOR stor? Måske VIL det ikke lykkes?

Vi begynder at stille spørgsmålstegn ved vores egne valg, evner og muligheder, når deres frygt prikker til vores.

Lige præcis derfor er det vigtigt, at vi omgiver os med mennesker, der bakker os op og støtter os selv i vores vildeste drømme ...

... mennesker, der ikke (ubevidst!) forsøger at trække deres eget glasloft ned over hovedet på os, men tværtimod bærer vores lys på de dage, hvor vi tvivler på os selv.

0 kommentar(er)

Skriv din kommentar her ...